Julekoncerter i 2017

Metalkoret Vulkan var med til at synge julen ind på Lokalcenter Bøgeskovhus den 4. december og den 11. december på Patienthotellet på KH.

Derudover var vi inviteret af Klostergadekoret til at give koncert i Klostergadecentret den 16. december. En fin dag, så tak til Klostergadekoret for initiativet.

Høstgudstjeneste i Trige Kirke

Søndag den 10. september var koret inviteret til at synge i forbindelse med Høstgudstjeneste v.  sognepræst Lone Hindø i Trige Kirke. Efter Gudstjenesten/koncerten blev vi budt på tapas i kirken.

En fin Gudstjeneste – en god koncert – en fyldt kirke – en dejlig dag

1. maj 2017

Som en festlig optakt til Fællesorganisationens 1. maj arrangement sang Metalkoret Vulkan på Rådhuspladsen og senere på Tangkrogen i Aarhus.

 

Julekoncerter 2016

Koret gav julekoncerter på hhv. lokalcenter Bøgeskovhus og på Patienthotellet på Kommunehospitalet. Begge koncerter forløb godt og alle havde en rigtig hyggelig aften begge steder. Dog kunne vi godt have ønsket lidt flere tilhørere på Bøgeskovhus.

Dansk Metal´s kongres i Aarhus

Koret var den 19. september inviteret til at synge ved Dansk Metal´s kongres i Scandinavien Center i Aarhus. Det blev en rigtig fin koncert med et medlevende publikum – tak for det! Efter koncerten blev vi beværtet med en dejlig frokost. Dagen har været en rigtig god oplevelse for os alle.

Forårsfest

            Forårsfest 2016

Fredag d. 27. maj holdt koret sæsonafslutning med en forårsfest for korets medlemmer med ledsagere.

Aftenen startede med, at koret sang et udsnit af det repertoire der var blevet arbejdet med i vinterens løb. Der var ros til koret for et godt og velsunget program.  Ff

Under spisningen takkede Helle den afgåede formand for hans arbejde gennem mange år og medlemmerne kvitterede med stor applaus. Alt i alt en god aften med fint fremmøde, stemning og godt humør der sluttede med at medlemmerne ønskede hinanden en god sommer!

 

1. maj 2016

              Første maj, Forårsvejr, og Fællessang

Igen i år var koret med til at festligholde arbejdernes internationale kampdag hvor vi sang på h.h.v. Rådhuspladsen og Tangkrogen. Koret mødte talstærkt op hvilket var medvirkende til ar korets indsats gik godt og vi sammen havde

                                       En Rigtig God Dag

 1.maj b

Julekoncerter i 2015

 

Koret havde en travl december med i alt fire koncerter.

Tirsdag d. 1. december sang vi på Patienthotellet på Århus Kommunehospital.  Koncerten forløb godt og det var en rigtig hyggelig aften med god stemning og opfordring om at komme igen næste år.

Dagen efter, onsdag den 2. december sang vi ved en velbesøgt koncert i  Egå Sognegård, hvor der udover sang og musik var julefortælling og en sjov konkurrence om at gætte ordsprog. I parentes bemærket kan det nævnes at et hold fra koret vandt den udsatte præmie i gættekonkurrencen 😉

Lørdag den 5. december sang vi traditionen tro ved TDC´s Idrætsforenings juletræsfest i Slet, hvor vi med vores julerepertoire var med til at få julestemningen frem hos de fremmødte børn og deres forældre.

Mandag den 7. december slutte vi vores julekoncerter af med vort traditionsrige besøg på Lokalcenter Bøgeskovhus hvor vi lavede en rigtig god koncert til glæde for de fremmødte.

 

Landssangerstævne i Holstebro 9/10. maj 2015

Sammen med metalkorene fra Vølund Aalborg, Bombardier Randers, Tubal-kain, Vulkan Odense, Odense Metal Senior og sangkoret HK/Metal Holstebro deltog vi i et veltilrettelagt Landssangerstævne i Holstebro den 9.-10. maj 2015 Vi kørte samlet i bus til Holstebro, hvor vi blev budt velkommen af formanden for HK/ Metal Holstebro, Henning Lorentsen og borgmester H.C. Østerby. Herefter var der morgenkaffe og øvning på fællesprogrammet inden frokosten kl. 12.30. Kl. 14.00 startede koncerten i Black Box/Musikteateret, hvor hver enkelt kor sang deres program. Herefter var alle korene – ca. 150 sangere – på scenen og sluttede koncerten af med et fællesprogram.


Efter koncerten var der indkvartering på Hotel Schaumborg inden vi mødtes til en flot og festlig festaften med middag, sjove indslag, musik og dans. Festen sluttede med natmad kl. 01.00 Søndag morgen sang Kulturvægterne morgensang for “Maren”, hvorefter korene sang fællesprogrammet. Kulturvægterne førte os senere rundt i Holstebro, hvor vi fik et stort indblik i byens flotte seværdigheder.


Efter rundturen spiste vi frokost på Restaurant Golden Palace inden vi satte kursen mod Aarhus, hvor alle gav udtryk for at det havde været et rigtigt godt Landssangerstævne med en stor tak til Holstebro.